Elegant og effektiv trappe med 180° sving
En halvsvingstrappe er mere end blot en praktisk forbindelse mellem to etager. Med sit elegante 180 graders sving skaber en halvsvingstrappe en naturlig og flydende overgang mellem niveauer og bringer både funktion og det visuelle i spil.
Hos Christian Steel Design har vi stor erfaring med at designe og producere halvsvingstrapper i stål til både private boliger og erhvervsbyggeri i København, Køge og resten af Sjælland. Vi kombinerer præcision, design og materialeforståelse, og vi leverer trappeløsninger, der er bygget til at holde i en levealder.

Hvordan fungerer en halvsvingstrappe?
En halvsvingstrappe er kendetegnet ved, at den skifter retning med et 180° sving, ofte omkring et repos. Det gør den særligt velegnet i rum, hvor der ikke er plads til en ligeløbstrappe som er en trappe i et lige forløb, men hvor man stadig ønsker en komfortabel og harmonisk trappeløsning.
Det visuelle udtryk i en halvsvingstrappe er markant og elegant, og trappen bidrager aktivt til rummets arkitektur. Særligt i åbne planløsninger og højloftede rum kan trappen fungere som et designmæssigt bindeled mellem etagerne, uden du behøver at gå på kompromis med pladsen og ofre hele rummet for at få plads til din trappe.
Stål – styrke med stil
Som smede er stål vores foretrukne materiale, når vi skaber halvsvingstrapper, og det er der flere gode grunde til. Stål giver en ekstremt stærk og stabil konstruktion, som kan bære både store spænd og komplekse former. Samtidig har det en lethed og elegance, der klæder både moderne og klassiske omgivelser.
Med en ståltrappe får du desuden en løsning, der kræver minimal vedligeholdelse, er modstandsdygtig over for slid, og som kan tilpasses med præcise detaljer og flotte overflader.
Designmuligheder – fra råt til raffineret
Uanset om du er til det industrielle, det minimalistiske eller det klassisk elegante, kan en halvsvingstrappe i stål tilpasses efter dine ønsker. Du vælger selv gelænderets type, f.eks. i råt stål, glas eller træ, og vi tilbyder flere forskellige trinmaterialer, herunder hårdt træ og skridsikre kompositløsninger.
Overfladebehandlingen kan ligeledes varieres, alt efter om du ønsker et mat, børstet, galvaniseret eller lakeret udtryk. Vi designer altid med afsæt i dine behov og bygger præcist til dine mål.
Hvor bruges halvsvingstrapper?
Halvsvingstrapper er en populær løsning i mange typer byggeri. I private hjem bruges de ofte til at forbinde stue med førstesal, hvor der ønskes en blød overgang og mere visuel ro end ved fx en kvart- eller ligeløbstrappe.
I erhvervsejendomme som kontorer, showrooms eller produktionsbygninger giver halvsvingstrapper både funktionalitet og designværdi. De er robuste nok til daglig brug og fleksible nok til at indgå i forskellige arkitektoniske koncepter.

Skal du bruge en ståltrappe? Kontakt os
Er du i gang med et byggeprojekt i København, Køge eller omegn, og overvejer en halvsvingstrappe i stål? Så lad os tage en uforpligtende snak. Vi står klar med rådgivning, måltagning og tilbud, og vi skræddersyer det til netop dine behov.
Du kan kontakte os direkte på kontakt@christiansteeldesign.dk eller ringe på telefon: 20 23 63 34. Vi glæder os til at hjælpe dig videre.
